Cykelskure
Efter at vi har fået nyt tag på cykelskuret, er der meget mørkt. Vi har derfor bedt udlejer at undersøge muligheden for at etablere lys.
Der foretages en oprydning i cykelskurene. Dette betyder at der snarest sættes en seddel på ALLE cykler, hvorpå der står, at cyklen ikke benyttes.
Såfremt du ønsker at beholde din cykel, tager du blot sedlen af din cykel. Af hensyn til sommerferien, vil de cykler der ikke benyttes, blive fjernet d. 1. Sepember 2012.
Parkering
Da gården fungerer som brandvej, skal vi igen orientere om, at al parkering i gården er forbudt.
Støj i gården og på trapper
Vi synes alle sammen, at det er sjov at holde fest og at ha’ gode venner på besøg. Men det er ikke altid på samme tid, at vi har lyst til fest, derfor er det bedst, hvis man holder døre og vinduer lukket.
Uanset om man holder fest eller ej, så sker det at en ølkapsel eller et cigaretskod ryger et forkert sted hen. Her er det god pli at rydde op efter sig selv, og sine gæster.
Sommerfest
På grund af vejrudsigten for lørdag d. 9. juni, samt en meget lav deltagelse, besluttede bestyrelsen at aflyse sommerfesten.
Vi overvejer om vi skal holde en sommerfest i august måned i stedet. Muligvis d. 25. august. Men nyt om dette senere.
Vi havde dog den planlagte plantedag. Det blev en hyggelig dag med frokost, kaffe og kage til dem der mødte op.
I skrivende stund mangler vi lidt sol og varme, men vi håber på at det snart vender, så I kan få nogle dejlige dage i gården.
Rigtig god sommer til alle.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen

